Gátt:Úrvalsefni/Norræn úrvalsgrein
Nordisk religion er en samlebetegnelse for de religiøse traditioner og skikke, der blev praktiseret af indbyggerne i de nordiske lande i vikingetiden op til religionsskiftet – en periode der strakte sig fra 700 e.v.t. og til 1300-tallet. Den nordiske religion var en folkereligion, hvor vægten lå på ritualer og sociale bånd. Den var lokalt orienteret og forekom i mange former. Det kan både skyldes, at der ikke fandtes normative tekster, og at religiøs forandring er et grundvilkår for al religion. Den kan være af større eller mindre betydning, men er meget svær at påvise ud fra den enkelte tekst, der er et øjebliksbillede. I vikingetiden blev mytologien og den rituelle praksis hovedsageligt overleveret i mundtlig form. De kilder, der findes til religionen, er en række mere eller mindre tilfældigt sammenstillede kilder. Fra højmiddelalderen er bevaret litterære kilder. Den moderne forskning bygger på disse tekster, der suppleres med bl.a. arkæologi. På det grundlag er der skabt en rekonstruktion af en fælles nordisk religion. Det vil sige, at nordisk religion er et generaliseret idealbillede.