Nunarput utoqqarsuanngoravit

Úr Wikipediu, frjálsa alfræðiritinu
Stökkva á: flakk, leita

"Nunarput utoqqarsuanngoravit" (Vort forna land) er þjóðsöngur Grænlands. Textan samdi Henrik Lund og lagið Jonathan Petersen. Þetta lag var opinberlega valið sem þjóðsöngur árið 1916. Frá 1979 er einnig lagið "Nuna asiilasooq" (Hið mikla land) opinber þjóðsöngur grænlendinga.

Textinn á grænlensku[breyta]

"Nunarput utoqqarsuanngoravit"

Nunarput, utoqqarsuanngoravit niaqqut ulissimavoqq qiinik.
Qitornatit kissumiaannarpatit tunillugit sineriavit piinik.
Akullequtaastut merlertutut ilinni perortugut tamaani
kalaallinik imminik taajumavugut niaqquit ataqqinartup saani.
Atortillugillu tamaasa pisit ingerlaniarusuleqaagut,
nutarterlugillu noqitsigisatit siumut, siumut piumaqaagut.
Inersimalersut ingerlanerat tungaalitsiterusuleqaarput,
oqaatsit "aviisit" qanoq kingunerat atussasoq erinigileqaarput.
Taqilluni naami atunngiveqaaq, kalaallit siumut makigitsi.
Inuttut inuuneq pigiuminaqaaq, saperasi isumaqaleritsi.

Textinn á dönsku[breyta]

Vort ældgamle land

Vort ældgamle land under isblinkens havn
med lysende snehår om dit hoved!
Du trofaste moder, som bar os i din favn,
mens dine kysters rigdom du os loved.
Som halvvoksne børn er vi groet af din jord
og trygt vokset op blandt dine fjelde,
vi kalder os kalaallit i landet, hvor vi bor
ærbødigt for dit hvide åsyns ælde.
Og alt mens vi bruger dit bugnende flor,
vi længes mod verdens nye former,
vi fjerner hver hindring, som hæmmer dig, vor mor,
og frejdigt frem mod fjerne mål vi stormer.
De fremskredne folk et eksempel os gav,
og det vil vi også stræbe efter,
mens bølgernes verden er vores vandringsstav,
som bær os frem og giver nye kræfter.
Umuligt nu længer at blive i ro,
kalaallit, mod større mål vi stævner.
Som fribårne folk vi i landet vil bo;
begynd at tro på jeres egne evner.

Tengt efni[breyta]